Hvad er “Antares”

Fundet på Wikipedia

antaresstjerne

Antares er den røde og lysstærke hovedstjerne i stjernebilledet Skorpionen.

Antares (α Scorpii / Alpha Scorpii) er en stjerne i stjernebilledet Skorpionen. Den er en rød superkæmpe og den sekstende mest lysstærke stjerne på nattehimmelen. Sammen med Aldebaran, Spica og Regulus er Antares en af de fire mest lysstærke stjerner nær Ekliptika.

Antares’ diameter er 700 gange større end Solens diameter. Såfremt Antares blev placeret, hvor Solen befinder sig, ville Antares nå forbi Mars’ bane. Antares er 600 lysår eller 180 parsec fra vort solsystem.

Antares er en dobbeltstjerne; Antares B er mindre i omkreds, og meget mindre lysstærk end Antares A, hvilket gør Antares B meget vanskeligere at få øje på end hovedstjernen.

Den røde farve har gjort den til genstand for interesse i mange gamle kulturer, både Egypten, Persien og Indien.

Skriv et svar